Fakta om cypres

Det er en af de højest betalte nåletræarter i det nordøstlige USA - prisen for tømmeret er ca. 5 gange så høj som douglas. Træet er lyst som rødgran, det er sejt og fast, og den naturlige varighed er meget god.

Cypres er et helligt træ for både indianere – og for japanere. Anvendelsen spænder bredt fra udvendig beklædning – over smukke gulve til pileskafter.

Udover anvendelse som prydtræ er det også kendt for sit velduftende og meget holdbare ved, bl.a. anvendt til porten til Peterskirken i Rom.

Cypres (Chamaecyparis lawsoniana) kaldes i sit oprindelses-område for Port Orford Cedar eller White Cedar. Navnet Cedar hentyder til tømmerets duft, der minder om ægte ceder (Cedrus).

Cypres er ikke giftig for mennesker og dyr - i modsætning til slægtningen Thuja, som kan forveksles med Cypres.

Del siden